Krabbebisque

Det er ikke kun det færdige resultat (derfor intet billede af den færdige bisque) der er det fede ved denne ret. Nej, det er PROCESSEN! Det er så hyggeligt at bruge en hel formiddag på at ligge og snorkle efter krabber med børnene og så dukker der tit også en fladfisk eller to op, som du kan spise til frokost. Du behøver ikke en båd for at komme ud til krabberne. De er alle steder., men vælg noget vand med lidt gennemstrømning og som ikke er alt for sommerlummert og stillestående.

Ingredienser (6 personer):

  • 60 strandkrabber
  • 2 gulerødder
  • 2 pastinak /persillerod
  • 2 løg
  • 1 helt hvidløg
  • 2 spsk paprika
  • peper og salt
  • 2 dåser tomatpuré (stor dåse)
  • Hvad du måtte have af krydderurter: timian, persille, dild
  • 1/2 liter fløde
  • 1 flaske hvidvin – tør
  • 1 par skvæt cognac til flambering
  • 1 stk stort madææble
  • Olivenolie

Fremgangsmåde

  • Skyld krabberne i en spand så du ikke får sand med i retten
  • Slå krabberne ihjel inden tilberedning ved at skærm dem midt over (de dør øjblikkeligt.
  • Skær alle ingredienser i mindre stykker.
  • Sautér krabberne nogle minutter i brændvarm olivenolie
  • Flambér med cognac
  • Tilsæt grøntsagerne og lad dem få lidt farve.
  • Kom tomatpuré, æble, krydderurter og krydderier i gryden
  • Kom hvidvin i til det dækker – lad vinen koge alkoholen af
  • Få retten op at koge. Kog ca. 40 minutter
  • Knus krabberne på en flad sten, du har fundet ved stranden med en mindre sten eller knus krabberne i en blender
  • Kom krabberne tilbage i bisken og kog op igen.
  • Sigt bisquen og kog den ned til du har en kraftig smag og passende konsistens
  • Kog op med fløde og tomatpuré – smag til med salt, peper og æbleeddike.