Jeg har i et par år nu samlet porse, valnød og slåen, som er gamle snapseklassikere og som egentlig fordeler sig godt ud over året. Porse i april, valnød i juli og slåen omkring den første nattefrost i efteråret/vinteren. Jeg tilsætter ikke andet end klar Brøndum og så bærene/raklerne/nødderne selv og lader det trække, til jeg har en god kraftig essens, som kan tyndes op efter smag og præference. Tip: Gem dine flotte sprutflakser og brug dem til din færdige snaps
Seneste kommentarer